Højskoler, hospicer, kirker, biblioteker og kulturhuse. En række organisationer har tidligere booket foredrag med fagbogsforfatteren Sisse K. Ibsen. Skal også I sætte gode afskeder på programmet?
a) Må kisten være himmelblå?
Kom til begravelsesdebat og stil også dine egne spørgsmål. Må vi begrave urnen i baghaven? Kan vi selv bygge kisten? Hvordan får vi arrangeret en afskedsceremoni under åben himmel? Er en billig begravelse dårligere end en dyr? Og ja, kisten må gerne være himmelblå, men hvordan får den lettest rette farve?
b) Død? Nej, det bruger vi ikke i vores familie
Kan vi vinde noget ved at vide, at døden er en realitet? I Danmark har vi netop fået Dødens Uge, hvert år i uge 44. En uge, hvor vi taler om rammerne for afskeden med livet og rammerne for vores begravelser og bisættelser. Foredraget inddrager erfaringer fra bl.a Skotland, hvor man i et årti har afholdt Demystifying Death Weeks.
c) 33.000 års begravelseshistorie
Ceremonielle afskeder med vores kære gør os til mennesker. Men hvad består en GOD begravelse af, historiske set – og hvordan har de rigtige dårlige begravelser set ud? Kom til foredrag om gravgaver, Lord Nelsons kisteønske, vikingernes skibssætninger og mød Abel, som blev begravet i vejkryds midt i London …
d) Fremtidens gode begravelser
I Tyskland kan man købe plads til urnen på sit foretrukne fodboldsstadion. I New Zealand bygger de kister på aftenskolehold. Og i Holland arbejder de med en afsked med kroppen, så klimaaftrykket bliver mindst muligt. Hvordan ser situationen ud i Danmark. Hvad ønsker vi os af rammer for gode begravelser af os selv og vores kære?
Økonomi:
Honorar for foredrag følger som udgangspunkt anbefaling fra Dansk Forfatterforening.
Vær opmærksom på, at der kan søges støtte til udgiften til et forfattermøde. Søg via xxx
Målgrupper:
· Børn fra 10 år (især foredrag c)
· Voksne, unge og ældre
· Sundhedspersonale (især foredrag b)
Alle foredrag tilpasses naturligvis jeres målgruppe, lokale og den tid, vi har til rådighed.