Anmelderroser
’Særledes nyttig bog, bør anskaffes alle steder’. Sådan skrev bibliotekernes bogbedømmere, da Begravelse for begyndere udkom. En række anmeldelser gav desuden bogen det maksimale antal hjerter eller stjerner.
En bog til de efterladte – og til os kommende afdøde
Bogen henvender sig til modne mennesker, som gerne i god tid vil tage en snak med voksne børn og andre pårørende om det, der kommer en dag. Bogen henvender sig også til yngre, som kan se, at de enten lige nu eller på et tidspunkt senere vil stå med ansvar for en begravelse.
Bogen besvarer spørgsmål som:
- Må kisten være himmelblå?
- Kan vi spille Metallica i kirken?
- Skal mindre børn inddrages i begravelsen?
- Behøver vi en bedemand?
- Hvad koster det?
- Hvem skal arve det fysiske arvegods?
OBS: Bogen er skrevet i let sprog og de vigtigste kapitler afsluttes af ‘Kort Fortalt’, så læseren hurtig får præsenteret vigtige regler og gode idéer.
Til medlemmer af Folkekirken og til ikke-medlemmer
Begravelse for begyndere er både en guide til gode afskeder under Folkekirkens tag og en guide til at arrangere afskeder for ikke-medlemmer af Folkekirken. Bogen gennemgår muligheder for mere personlige afskeder.